30/10/2024

Danmark

Folkeoplysning, Uddannelsespolitik

6 min.

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er ved at få vind i sejlene

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er stadig i sin vorden i Danmark, selvom mange har talt om det i årevis. Nu er der kommet penge fra både finansloven og fonde, så måske ser fremtiden lys ud, vurderer Jeppe Læssøe, som har beskæftiget sig med emnet i en årrække.

Tre kvinder i et mødelokale arbejder med en model af en vindmølle og miniaturebygninger; en kvinde holder en lille globus og smiler, mens en anden bærer hijab og skriver noter.

Med penge fra både finansloven og fonde ser fremtiden måske lys ud for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark.

Hvis Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) var et sejlskib, har det i en periode sejlet for meget lidt vind. Skibet har ikke rigtig rykket sig, men nu er det til gengæld begyndt at blæse op, og der er ved at komme vind i sejlene i form af en bevilling på finansloven og senere donationer fra fonde.

Det fortæller Jeppe Læssøe, som er professor emeritus på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med bæredygtighed i uddannelse.

Portræt af en mand med gråt hår iført en tyk, mønstret sweater, der står foran en bogreol med bøger og flasker.
Sekretariatet for Uddannelse til Bæredygtig Udvikling kom på finansloven, og det gav fonde mod på at støtte, fortæller Jeppe Læssøe, som er professor emeritus på DPU.

Inden han kommer frem til, at der efter lang tid nu er ved at ske noget, tager han os med tilbage til det grundlæggende, nemlig en definition på, hvad bæredygtighed er i hans optik.

– Bæredygtighed er en dimension, vi tilføjer. Et perspektiv, som kommer oven i alt andet, vi gør. Den måde vi er klædt på, den måde vi lever på, forholdet til naturen osv.

Grundprincippet er, at vi ikke skal gøre noget, som underminerer sig selv, siger han.

Det stiller os i flere dilemmaer. Et af dem er dilemmaet mellem kortsigtet og langsigtet.

– Du kan gøre noget, der er godt lige nu, men som er risikabelt og underminerer sig selv på længere sigt. Den type tanker skal vi alle gøre os. Vi skal tænke længere frem og videre ud i verden, siger han.

Varierede ambitioner

Der er i perioder blevet talt meget om, at uddannelsesområdet skal arbejde med bæredygtighed, og på nogle uddannelser figurerer bæredygtighed nu i både formålsparagraffer og læseplaner. Samtidig knokler ildsjæle med at sætte emnet på dagsordenen.

Det betyder dog langt fra, at alle uddannelser i Danmark arbejder indgående med bæredygtighed. Nogle steder består det bæredygtige element af en emneuge eller et tilvalgsfag, mens man andre steder inddrager det i alle sammenhænge, fortæller Jeppe Læssøe.

– Forskellen er blandt andet, om undervisningen kun rummer noget vidensmæssigt og kognitivt, eller om man også arbejder gennem erfaringsdannelse og æstetisk læring, så det måske anfægter vores natursyn og påvirker, hvordan vi ser på verden. Så det er bittesmå skridt på stedet over for nogle mere radikale forestillinger om strukturelle ændringer, der er på spil, siger han og giver sin diagnose af, hvor langt det danske uddannelsessystem er nået.

– Der sker noget, men det er stadig i sin vorden. Vi er lige begyndt med det her, og der er mange visioner om, hvad det kan være. Der er også lidt sporadisk praksis, siger Jeppe Læssøe.

Der er en række udfordringer. Blandt andet er en stor del af underviserne i tvivl om, hvordan de skal føre de gode intentioner ud i livet.

– De stiller spørgsmålet: Hvordan gør vi? Derfor er der brug for efteruddannelse og for at inddrage ledelserne, så de forpligter sig til at gøre noget, siger Jeppe Læssøe og fortæller, at emnet er kommet op på direktionsgangene de senere år.

Grønne penge til erhvervsuddannelserne

Nogle institutioner arbejder med at “forgrønne” deres praksis ved for eksempel at gøre kantinen mere bæredygtig.

– Bæredygtighed er stadig noget, som bliver lagt oven på det, de skal i forvejen, og der er allerede fyldt op med krav i forhold til eksaminer og emner, som skal rummes i læseplanerne. Det er en udfordring, for uddannelse for bæredygtighed kræver til en vis grad gentænkning af mange ting. Det er ikke nok bare at tilføje en sætning i en læseplan, siger Jeppe Læssøe.

Det er da også langt fra det eneste, der sker. På erhvervsskolerne og AMU er der kommet en pulje, hvor 217 millioner er sat af til efteuddannelse og materialer.

– Der skal være nogle til at servicere elbiler, sætte vindmøller op og den slags. Det handler om omskoling, og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er i høj grad også en omskolingsproblematik, fordi man skal honorere nye tekniske krav. Så med hensyn til erhvervsuddannelserne og teknisk omskoling kommer der helt klart til at ske noget i de kommende år, siger Jeppe Læssøe.

Biblioteker udvikler lokal viden

På voksenuddannelses- og folkeoplysningsområdet er situationen til gengæld lidt modsat.

– Politisk er der ikke engagement i forhold til at inddrage den almindelig borger og forbruger. Der bliver snakket meget – især fra eksperter i bæredygtighed – om, at vi ikke kan løse problemerne, uden at alle deltager. Og det er klart, at hvis ikke forbrugerne vil købe de bæredygtige varer, så bremser det udviklingen. Alligevel sker der ikke det store rent politisk, siger Jeppe Læssøe.

Selvom Jeppe Læssøe ikke oplever den store politiske interesse, sker der stadig noget, og initiativerne kommer i høj grad nedefra.

For eksempel sætter mange højskoler bæredygtighed og læring på dagsordenen, ligesom der er interessante initiativer på bibliotekerne. En række biblioteker er således med i  Bibliotek 2030, som knytter sig til verdensmålene.

– Det er interessant og en del af en ny udvikling, hvor bibliotekerne ikke bare ser sig selv som lager for bøger og emner, men også som lokale kultur- og videnudviklingscentre. Bibliotekerne samarbejder blandt andet med NGO’en Grønne Nabofællesskaber, som i al sin enkelhed går ud på, at naboer mødes og videndeler om, hvad de konkret kan gøre, og om de kan hjælpe hinanden. Det er folkeoplysning, siger Jeppe Læssøe.

UBU på finansloven

Det er ikke kun på kultur- og uddannelsesinstitutioner, at der er udvikling at spore, forklarer Jeppe Læssøe, der rækker tilbage til 2005 for at forklare baggrunden. Dengang foreslog UNESCO, at regeringerne skulle lave nationale strategier for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Ifølge Jeppe Læssøe reagerede Danmark fem år senere ved at sige, at “naturfagsfremme”, som man allerede var i gang med, kunne tælle som uddannelse for bæredygtig udvikling. Først i 2021 førte studenterprotester over manglende undervisning i bæredygtighed til, at det lykkedes en tværgående arbejdsgruppe af UBU-aktører at få Børne- og Undervisningsministeren til at støtte etableringen af otte UBU-partnerskaber, der dækker alle former for uddannelse i Danmark.

De udgav en statusrapport i 2022 med flere end 100 forslag til, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed indenfor de enkelte uddannelsestyper.

Læs rapporten her.

Siden er sekretariat for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling kommet på finansloven, hvilket har fået fonde til at støtte med 16 millioner kroner til at drive de otte partnerskaber og til at søge flere penge fra fondene.

– Så efter en kritisk periode, hvor man mødtes i partnerskaberne, men ikke rigtig havde overskud til at gøre så meget, er der nu gang i den igen. Det peger fremad, siger Jeppe Læssøe.

Nyeste artikler fra NVL

En klasseromssetting med en gruppe mennesker som følger en foreleser. Foran gruppen står en modell av menneskekroppen som brukes til undervisning.

21/11/2024

Norge

8 min.

Skellefteå Kraft i Sverige har fått flere nye vakthavende driftsteknikere i vannkraft, utdannet gjennom små, korte kurs, såkalte micro-credentials, eller mikromeritter, som svenskene kaller det. Helsesektoren har fått dyktige omsorgsarbeidere takket være mikro-credentials.

En kvinne, Ingunn Helga Bjarnadottir, står ved et skrivebord med to store dataskjermer foran seg. Hun har på seg briller og en grønn, mønstret vest over en hvit skjorte. I bakgrunnen er det en lampe og et vindu.

14/11/2024

Island

7 min.

Tre-årig plan for nökkelpersoner i den daglige driften av skoler i Nord-Island.

Mann i rutete skjorte holder en presentasjon med mikrofon på en konferanse.

29/10/2024

Island

11 min.

– On tärkeää uskaltaa ja kokeilla, sanoo islantilainen AI-asiantuntija.

Share This