Bæredygtig udvikling
Artikler
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er stadig i sin vorden i Danmark, selvom mange har talt om det i årevis. Nu er der kommet penge fra både finansloven og fonde, så måske ser fremtiden lys ud, vurderer Jeppe Læssøe, som har beskæftiget sig med emnet i en årrække.
Gennem to år mødtes dagplejere i 11 danske kommuner i læringsfællesskaber, hvor de fik ny viden, som de reflekterede over og indarbejdede i deres praksis. Det har givet faglig selvsikkerhed, skabt refleksioner på højere niveau og udviklet organisation i de enkelte kommuner.
Hållbarhet och jämställdhet är två fokusområden för Ålands gymnasium. Arbetet med den sociala hållbarheten är viktig för skolorna nu och i framtiden.
En finländsk yrkesutbildare har lyckats spara mängder av vatten, diskmedel och energi i sina skolkök. Med några enkla tricks har matsvinnet minskat och kockarna i Karis har som positiv bieffekt fått lite mera tid att chilla med varandra. När man införde Överraskningarnas dag på menyn blev det en hit.
Undersøkelser i Norge viser at ni av ti ønsker å leve mer bærekraftig, men hvordan? Først av alt har vi behov for kunnskap for å gjøre de beste valgene. Deretter trenger vi handlekraft for å stå imot kjøpepress, moter og rådende holdninger. Det kreves mot til å velge bærekraftig.
Efteruddannelse kan være et effektivt og hurtigt redskab til at få den arbejdsstyrke, som virksomheder og politikere ønsker sig. Men efteruddannelse bliver ikke prioriteret højt, og det kan på lidt længere sigt blive et problem, mener Lars Thore Jensen, som er direktør for AMU Fyn.
EU has prioritized skills in the workplace, dedicating an entire year to the “European Year of Skills,” abbreviated as EYS. The year will be a springboard for a skills revolution, it was stated at the closing conference in Brussels in April. Perhaps it is not that simple.
EU har satt kompetanse i arbeidslivet høyt og tydelig på programmet i et helt år med «European Year of Skills», enkelt forkortet til EYS. De mest engasjerte har brukt store ord. Året vil være et springbrett for en kompetanserevolusjon, ble det uttalt på avslutningskonferansen i Brussel i april. Så enkelt er det kanskje ikke.
Arbeideres ulike typer vitensformer må inkluderes og anses som legitime, når nye digitale verktøy og løsninger tas i bruk på arbeidsplassen. Denne anbefalingen fra en forskningsrapport om digital omstilling i arbeidslivet var utgangspunktet da nettverket NVL digital arbeidsliv inviterte forsker og doktorgradsstipendiat Tor Sporsem til Kompetansepolitisk råds administrative gruppe tidligere i år.
HF & VUC Nord har siden sommerferien haft en bæredygtig linje. Her bliver HF-eleverne gennem en blanding af projekter og teori klædt på til at forstå og med tiden måske være med til at løse nogle af klodens største problemer.
En tidligere kvinneskole blir ledende på området i Island?
Forhandlinger mellom Islands eldste universitet, Háskóli Íslands, og en liten skole i östlandet, Hallormsstaðaskóli, er på gang. Planen er å utvikle samarbeide om studier i kreativ bæredyktighet. Noe helt nytt innenfor det islandske skolesystemet på dette nivået.