23/04/2024

Norden

Uddannelse i fængsler, Lige muligheder

Arbejdsgruppe sætter fængslede kvinders muligheder for uddannelse under lup

NVL’s netværk for uddannelse i fængsler har nedsat en arbejdsgruppe, som skal analysere og på sigt styrke uddannelsesmulighederne for kvinder i fængsel.

En lærer og en elev sidder over for hinanden og fører en samtale, mens de sidder ved et bord i et klasseværelse omgivet af studiematerialer og farvetuscher.

Arbejdsgruppe sætter fængslede kvinders muligheder for uddannelse under lup

Uddannelse er en afgørende faktor, hvis man skal skifte et liv med ophold i fængsler ud med arbejde, fast månedsløn og med generelt at være en del af samfundet. Derfor skal flere tage uddannelse, mens de er i fængsel. For at hjælpe den proces på vej har NVL’s netværk for uddannelse i fængsler nedsat en arbejdsgruppe, som skal analysere uddannelsesmulighederne for kvinder i fængsel. Målet er, at de på sigt skal blive bedre.

Kvinder er en minoritet i fængslerne, og derfor får de sandsynligvis mindre opmærksomhed end mænd – også når det kommer til uddannelsestilbud, forklarer Terje Røstvær, som er medlem af netværket Uddannelse i Fængsler.

– Kønsspecifikke uddannelsestilbud, som er mere tilpasset mænd end kvinder, er blevet peget på som årsag til, at kvindelige indsatte oplever manglende muligheder for at deltage på lige fod med mænd. Idealet i dag er en vidensbaseret praksis med mål om at tilpasse uddannelsen til de indsattes behov, uafhængigt af køn, siger han.

Arbejdet, der begyndte i marts og fortsætter til udgangen af 2025, skal munde ud i konkrete resultater, som skal bruges på operativt niveau i de nordiske lande.

Gruppen har fire mål for sit arbejde:

  1. Undersøge, hvilken uddannelse kvinder ønsker og har behov for.
  2. Skabe opmærksomhed om manglen på uddannelse for kvinder i fængsel.
  3. Identificere barrierer for kvinders deltagelse i uddannelse.
  4. Udvikle metoder til at motivere kvinder til at deltage i uddannelse.

For mere information, er du velkommen til at kontakte:
Terje Røstvær
Seniorrådgjevar
NVL’s netværk for uddannelse i fængsler
Email: terje.rostvar@statsforvalteren.no

Læs mere om netværket her.

Flere nyheder fra NVL

Två personer vid ett bord i en ljus miljö, där en använder rullstol. De verkar ha ett arbetsmöte.

21/11/2024

Sverige

Arbetslösheten bland personer med funktionsnedsättning som medför nedsatt arbetsförmåga är betydligt högre än i övriga befolkningen. För den Svenska regeringen är det viktigt att underlätta för den här gruppen att komma i arbete eller utbildning. I budgetpropositionen för 2025 föreslås bland annat ett vidgat tolkstöd, stärkt utbildningsstöd och förenklat stöd till start av näringsverksamhet.

Ældre mand med VR-briller sidder på motionscykel og peger fremad, mens en smilende sundhedsprofessionel i hvid kittel står ved siden af. Baggrunden er en hvid væg med en tegnet pære, der symboliserer en idé.

14/11/2024

Norden

14 nye sektorpolitiske samarbejdsprogrammer skal være styrende for regeringssamarbejdet i Nordisk Ministerråd frem mod 2030.

Gruppe mennesker rydder op og samler blade i et fælles udendørsområde.

12/11/2024

Danmark

En midtvejsevaluering af indsatsen ”ABC gruppeforløb” viser, at forløbet medvirker til at forbedre deltagernes mentale sundhed, og at de efterfølgende indgår i flere meningsfulde fællesskaber.

Share This