Du kan få vigtige oplysninger om en tekst, inden du læser den. Du kan få at vide, hvad den handler om uden at læse den, og skal du selv skrive om et emne, kan du fortælle, hvad teksten skal handle om og få et færdigt resultat – uden at du selv har skrevet det.
Sådan lyder nogle af mulighederne med de nyeste udgaver af sprogmodeller, hvoraf ChatGPT er den mest kendte.
De muligheder kan ordblinde og andre med læse- og skrivevanskeligheder nyde godt af, fortæller Trine Gandil, som er lektor på Københavns Professionshøjskole og ekspert i ordblindhed.
– Der er fordele og ulemper, men fordelene er langt større end ulemperne. Det er dog afgørende, at man bliver instrueret i at bruge teknologien, og at underviserne overvejer, hvordan AI kan bruges klogt, så eleven stadig er aktiv i den vidensskabende proces i både læsning og skrivning, siger hun.
ChatGPT er uforudsigeligt
Inden mulighederne bliver præsenteret, afklarer Karsten Jepsen begreberne. Han underviser ordblinde i dansk og engelsk på Københavns VUC. Her bruger han i høj grad ChatGPT.
Først og fremmest er det ikke nyt at arbejde med kunstig intelligens for at støtte ordblinde. Der har længe været redskaber til læse- og skrivestøtte, som er baseret på kunstig intelligens, ligesom stavekontrollen i et program som Word er det. Det nye er, at generativ kunstig intelligens bruger algoritmer til at skabe nyt indhold og lærer af de input, den tidligere har fået.
– Det betyder blandt andet, at ChatGPTs svar kan være uforudsigelige og lange, medmindre man beskriver nøjagtigt, hvilket output man ønsker, forklarer han.
Samtidig er ChatGPT ikke nem at bruge, hvis man vil lære af sine fejl i en tekst, man har skrevet.
– Hvor Word altid vil komme med de samme bud på at rette en potentiel fejl uden at tage hensyn til kontekst, vil ChatGPT måske skrive hele teksten om, hvis man ikke er helt præcis i sin ’prompt’. Den efterlader ingen huller og svarer altid på det, den tror, du spørger om, siger Karsten Jepsen.
Teknologi er fordomsfri
Og så er vi ved mulighederne. Læse- og skriveteknologien er blevet bedre og bedre og er en stor hjælp. Det tager dog stadig forholdsvis lang tid for ordblinde at skrive, selvom de bruger teknologien, og når man får læst teksten op, er det langt fra sikkert, at man kender alle begreberne og derfor får betydningen med, fortæller Trine Gandil.
– Her kommer den generative AI ind i billedet med nye muligheder. I stedet for selv at skrive sig igennem det, man vil fortælle, kan man diktere til computeren, hvilket budskab man gerne vil have ud, uden at man i første omgang behøver forholde sig til, hvordan det skal formuleres. Det klarer ChatGPT, siger hun.
Skal man læse en tekst, kan man interagere med den.
– Man kan få den kunstige intelligens til at fortælle, hvad en tekst handler om, eller man kan spørge om det, man vil vide. Man kan stille spørgsmål på sine egne præmisser og søge efter viden. På den måde bliver en tekst mere tilgængelig, siger Trine Gandil og tilføjer:
– Det er ekstremt personaliseret, og ChatGPT er fordomsfri, så man behøver ikke være bange for at blive dømt uvidende, hvis man stiller et spørgsmål, man måske selv føler kan være dumt, siger hun.
Skaber forbindelse til hverdagen
På Københavns VUC bruger Karsten Jepsen blandt andet teknologien til at gøre undervisningen meningsfuld for elever, som har mistet motivationen for uddannelse, fordi de mange gange har oplevet, at de ikke kunne indfri kravene.
AI kan være med til at bygge bro til den gruppe, hvis man kan få læringen til at give mening, fordi de kan se, at de kan bruge, hvad de lærer.
– Hvis de ikke skal lære for at gå til eksamen, men i stedet lærer for at få kompetencer, som de kan bruge i deres virkelige liv eller arbejde, skaber det ofte en helt anden motivation, siger han og giver et eksempel fra ordblindeundervisning, hvor han underviste medarbejdere fra Københavns Kommune.
De skal dokumentere, hvad de havde gjort hos borgere. Dokumentationen skal efterfølgende bruges af deres kolleger, når de kom frem til borgeren, så de vidste, hvad der var foregået. Derfor er det afgørende, at beskederne er gode og til at forstå, forklarer han.
I stedet for at undervise dem ud fra standard-tekster fik Karsten Jepsen ChatGPT til at skrive modeltekster, der lignede de dokumentationer, medarbejderne skulle skrive til borgerne. Så fjernede han punktummerne for at understrege vigtigheden af tegnsætning, når man skal forstå indholdet korrekt i en tekst – og så skulle de placeres af dem efter gældende grammatiske regler.
– Det blev tydeligt, hvor vigtige punktummer er, og hvor meget der kan misforstås, hvis tegnsætningen er usikker – og så blev de motiveret for at lære det, for nu er der en direkte kobling mellem kompetence og tiden med borgeren. Jeg kunne ikke have skrevet teksterne selv, uden at det ville have taget uger at forberede. Her tog det få minutter, fortæller han.
Støtter læsningen
ChatGPT kan også bruges til at støtte elevernes læsning af svære tekster.
– Du kan bede den om at forklare, hvad en svær tekst handler om på en måde, som eksempelvis en 18-årig i Danmark kan forstå, eller den kan udtrække fagord eller nøgleord i en tekst. Når eleverne har dem på forhånd, har de bedre udgangspunkt for at forstå teksten, forklarer Karsten Jepsen.
Han bruger også ChatGPT til rollespil. Det har han blandt andet gjort i faget engelsk, hvor kursisterne skulle have ChatGPT til at give løsningen på et mysterium. ChatGPT havde han promptet til at være en rolle i et længere forløb, der kun kunne give dem løsningen, hvis eleverne 5 gange havde brugt tillægsord i en sætning på en bestemt måde. Det bad ChatGPT dem om, og alle fik samme løsning af ChatGPT til sidst.
– For mig handler det om, at eleverne får lyst til at skrive mest muligt på engelsk. Når de bliver følelsesmæssigt engagerede, skriver de bare løs for at løse gåden og tænker ikke over, hvad andre tænker. Det fremmer deres skrivelyst, hvor de helt automatisk retter sig selv, når ChatGPT-rollen er i tvivl om, hvad de mener – og dermed forbedrer deres skrivekompetencer i engelsk.
Bliver aldrig færdig
For Karsten Jepsen er den største udfordring, at han aldrig bliver færdig med at udnytte mulighederne i den kunstige intelligens. Det udvikler sig hele tiden, og selvom det er en udfordring, er det også de mange muligheder, der tiltaler ham.
Han peger på, at når man skal bruge et program som ChatGpt, er det en god ide tage sig god tid til at sætte sig ind i, hvad man kan og ikke kan bruge det til.
– Man skal for eksempel ikke ukritisk søge efter faktaoplysninger. Det er Google bedre til, synes jeg. Samtidig skal man se ChatGPT som en sparringspartner, man er i dialog med. Synes man at dens output er uklart, for langt eller for kedeligt, skal man skrive det til den. Så får man et nyt svar. Den slags ting skal man vide, siger han.
Trine Gandil peger også på, at teknologien skal bruges klogt. For eksempel skal man være virkelig god til at prompte. Altså at fortælle programmet hvad det skal gøre for at få præcise, korte og relevante svar.
– Det er svært, når du har vanskeligheder med at læse og skrive. Samtidig skal du generelt have gode digitale færdigheder, hvilket også kan være svært, siger hun.
Som med det meste andet kan medaljen også her have en bagside for den enkelte, for hvis man kun læser tekster via en ureflekteret brug af ChatGPT eller anden kunstig intelligens, lærer man måske aldrig gode læsestrategier.
– Det handler blandt andet om at læse en tekst med et formål og bide sig fast i at opklare vigtige detaljer. Måske bliver man heller ikke så kildekritisk. Hertil kommer, at vi endnu ikke ved, hvor varigt udbyttet af en AI-læsemetode er. Husker vi det ’læste’ dårligere? Eller husker vi det tværtimod bedre, fordi vi måske har været i en aktiv dialog. Vi ved det ikke endnu, siger Trine Gandil.
