04/08/2021

Danmark

Fjernundervisning, Digitale kompetencer, Livslang læring

5 min.

Det er trygt, at vi sidder hver for sig

Anders Møller tog imod tilbuddet fra 3F og AOF om FVU Digital og har nydt at få mere konkret viden. Da man ville ændre det til fysisk fremmøde, gjorde han og flere andre på holdet oprør: De ville fortsætte online.

Anders Møller har brugt coronatiden til at gå lange ture og passe på sig selv. Men har også deltaget i FVU Digital online – en undervisningsform, der har passet ham virkelig godt.

Anders Møller har brugt coronatiden til at gå lange ture og passe på sig selv. Men har også deltaget i FVU Digital online – en undervisningsform, der har passet ham virkelig godt.

Anders Møller startede fra bunden på forberedende voksenundervisning, FVU Digital, online i februar. Det var på trin 1. Nu er han ved at være færdig på sidste trin 3 og er svært begejstret.

– Det er meget brugbart. Det er god, solid ”triviel pursuit”-viden, siger han og tilføjer, at han godt kan lide, at det er så fleksibelt:

– Underviserne er meget hurtige til at spotte, hvem der har brug for hvad, siger Anders Møller og tilføjer, at lærerteamet skal roses, da de er meget dygtige både pædagogisk og didaktisk.

Han har en gammel studentereksamen og noget uafsluttet videregående uddannelse. Og de sidste otte år har han været handicapchauffør og kørt med både ældre borgere og specialskolebørn – et job, han valgte han at sige op i år. Herefter startede han på FVU Digital online og kan godt lide især korte uddannelsesforløb som kurser på FVU og fx AMU. Han følte sig dog lidt stødt, da han tidligere, mens han var i beskæftigelse, blev ringet op og tilbudt FVU dansk og matematik:

– Fordi man er 3F-er, har man ikke nødvendigvis brug for de fag, siger han, men tog imod tilbuddet, da han blev ringet op om at lære noget digitalt.

– Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, men efter 10 minutter tænkte jeg: Det her er godt! Jeg syntes, det var fedt at være på Teams fra første sekund! siger han og forklarer, at det gode ved at få onlineundervisning er, at man er sammen med folk uden at kunne ”dufte” dem, men at man alligevel kan tale sammen indimellem og komme med små historier:

– Det er ret intimt. Også fordi vi har haft små hold – mellem fire og otte, siger han.

Læs også artiklen ”Vi håber, vi kan rokke ved en lidt gammeldags tænkning om voksenuddannelse”.

Kunne ikke bestille coronatid

Når Anders Møller tog imod tilbuddet om FVU Digital, var det for at blive opdateret.

– Det kan jeg roligt sige. Jeg har et gammelt pc-kørekort og kan ellers det, jeg har lært fra hånd til mund. Jeg arbejder ikke med computeren hver dag, siger han, og fortæller, at han ikke har kunnet betale på nettet, siden der blev indført dobbelt godkendelse.

– Jeg har ikke kunnet finde ud af at lave den nødvendige opdatering og har derfor heller ikke kunnet bruge portaler med koder eller sundhed – jeg kunne ikke bestille coronatid, fordi min iPhone ikke ville opdateres, siger han og fortæller, at det fine ved kurset er, at de skal igennem nogle bestemte opgaver, men at der så kommer 40 procent oveni med noget, der er godt at vide om det digitale område:

– Og de tre undervisere er forskellige og lægger vægt på forskellige ting, Den kombination er virkelig god, de har sammensat et rigtigt dreamteam, hvor vi kommer i kontakt med dem alle, og hvor der simpelthen bare bliver pumpet konkret viden ud hele tiden. Du kan godt høre, jeg er begejstret, ikke?

Anders Møller har fået opdateret sin computer og telefon, har lært at bruge en søgemaskine rigtigt og nogle tricks til at søge mere specifikt, har lært at bruge et skema som layout i Word og fjerne det bagefter og lærte også at lægge noget i skyen – noget, han aldrig har gjort før.

– Og så har jeg stille og roligt brugt nogle dage på at få ryddet op i mails og se gamle beskeder.

Er der nogle ulemper ved, at det har skullet foregå online?

– På nuværende tidspunkt kan jeg ikke rigtig se nogle. Vi sidder trygt hver for sig, og derfor kan undervisningen køre 150 procent af, hvad den ville gøre i en klasse, hvor der hele tiden er forstyrrelser, siger Anders Møller og fortæller, at man ville flytte det over til fysisk fremmøde, da der blev åbent for det igen, men fire ud af fem deltagere sagde nej tak.

– Vi havde samme dag lært om shitstorm, så vi kaldte det vores egen shitstorm, siger han med et lille grin.

Læs også artiklen ”Jeg har lært ikke at være bange for computeren”.

Nyeste artikler fra NVL

På VUC Storstrøm kan kursisterne bl.a. modtage ordblindeundervisning eller FVU (Forberedende Voksenundervising), hvor de kan dygtiggøre sig i fagene digital, dansk, engelsk og matematik.

09/07/2024

Danmark

8 min.

En ud af tre kursister på VUC Storstrøm har et job. Til gengæld har de ofte negative erfaringer med at gå i skole. Kursisterne bliver mere modtagelige for at lære dansk eller engelsk, når undervisningen tager udgangspunkt i opgaver på jobbet.

Stora företag driver såkallade tomteskolor i Lappland där man utbildar blivande tomtenissar och julgubbar i den viktiga sysslan. Bild: Samuel Holt, Unsplash.

02/07/2024

Finland

8 min.

Vill du utbilda dig till tomte? Ja, det är ingen omöjlighet. Artesanernas resa är ett finländskt utbildningsprojekt som hjälper kunniga personer att få ett nytt specialkunnande inom turismen. I finländska Rovaniemi är man i full gång med att utbilda nya medarbetare och man erbjuder korta skräddarsydda utbildningshelheter.

Helga Tryggvadóttir (t. venstre) og Ingibjörg Kristinsdóttir er begge utdannet som studie- og arbeidsrådgivere.

25/06/2024

Island

9 min.

Det er öket press i det islandske samfunnet for validering av arbeidslivskompetanser og at tidligere utdanning og erfaring godkjennes. Antall innvandrere öker stadig. Kravet blir sterkere om at de papirer som de bringer med seg hjemmefra godkjennes og åpner for relevante muligheter på arbeidsmarkedet. Mange utdanningssentre tilbyr nå validering av kompetanser i Island. Disse mulighetene brukes både av innvandrere og...
Share This