Alle voksne skal have retten til en 9. klasses afgangseksamen. Det giver bedre adgang til uddannelse og job og mulighed for at blive ligestillet med de fleste andre voksne, som kan bestemme over sig selv.
Det siger Grete Kerrn-Jespersen, som efter en lang karriere med blandt andet boligsociale projekter i Mjølnerparken i København nu er leder for projektet ’9. klasse til alle’. Her hjælper hun mennesker uden en afgangseksamen til at få den, og samtidig arbejder hun blandt andet med at påvirke politikere til at skabe bedre muligheder for, at alle kan fuldføre grundskolen.
Dårligere forudsætninger for at klare sig
Hvert år forlader tusindvis af unge danskere grundskolen uden at have opnået grundlæggende kompetencer. Ti procent af eleverne tager ikke alle de obligatoriske 9.klasses prøver, vurderede Børne- og Undervisningsministeriet i 2019.
Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver (uvm.dk)
Der kan være mange årsager til, at man ikke afslutter 9. klasse.
– Der er børn, som mister en forælder, bliver ramt af alvorlig sygdom eller har forældre, der er alvorligt syge. Det kan også være psykisk sårbare børn, og andre er kommet til Danmark fra udlandet, siger Grete Kerrn-Jespersen og tilføjer, at listen over årsager langt fra er udtømmende.
Fælles for de unge er, at de har dårligere forudsætninger for at klare sig godt, når de bliver voksne.
– De har oftere dårligt helbred, og de har vanskeligt ved at være digtalt kompetente, så de for eksempel har svært ved at kommunikere med deres børns skole via Aula. Uden uddannelse er deres indkomst ofte lav, og de har svært ved at få job. Nogle er kriminelle, konstaterer Grete Kerrn-Jespersen.
Kommunen bestemmer
Hvis man ikke gennemfører folkeskolen, er det stadig skolevæsenet og forældrene, der har ansvaret for den unge. Når man fylder 18, træder man til gengæld ind i den lovgivning, som gælder for voksne. Det betyder, at hvis du kan forsørge dig selv, har du stadig retten til og muligheder for at gå i skole. Men har du som 18 til 25-årig brug for økonomisk støtte fra kommunen, er det i grove træk kommunen, der bestemmer, forklarer Grete Kerrn-Jespersen.
– Så selvom du er blevet voksen, er der stadig nogen, som bestemmer over dig, siger hun.
Ifølge Grete Kerrn-Jespersen vil kommunerne som udgangspunkt gerne have de unge, der ikke har gennemført folkeskolen, til at tage en 9. klasse, for så kan de komme videre på en erhvervsuddannelse. I hvert fald i perioden efter de som 16-17-årige har forladt grundskolen
– På det tidspunkt vil de unge bare ikke tilbage til skolen. De har oplevet masser af nederlag og har haft dårlige oplevelser i skolen, så de vil noget andet. Så ender det med at gå galt, og de står tilbage med en opfattelse af, at skole ikke er noget for dem.
De får måske et lavtlønnet og usikkert job, og hvis de senere bliver arbejdsløse, peger jobcentrenes indsats i højere grad på job end på uddannelse.
– De jobparate forsøger man at få i arbejde, mens de ikke jobparate i stedet kategoriseres som aktivitetsparate. En tredje gruppe kommer i flexjob. Ingen af delene hjælper dem til en uddannelse, sammenfatter Grete Kerrn-Jespersen .
Skal have råd til uddannelse
Hvad skal der så til, for at gruppen af voksne kan få den 9. klasses afgangsprøve, som vil give dem bedre muligheder? Et godt udgangspunkt er en kombination af arbejde og uddannelse, forklarer Grete Kerrn-Jespersen.
– De fleste af os har haft forskellige job, og det gælder også for disse mennesker, at eksempelvis et fritidsjob er en god vej ind på arbejdsmarkedet. Det skal dog kombineres med uddannelse, siger hun.
Strukturelt vil det være en god idé at sørge for, at de får en reel mulighed og en ret til at tage 9. klasse, siger Grete Kerrn-Jespersen.
Det indebærer, at de kan gøre det rent økonomisk. Derfor foreslår hun at følge et forslag fra ydelseskommissionen, som i 2021 kom med en række anbefalinger til at gentænke kontanthjælpssystemet. Forslaget går på, at enlige under 30 kan få halv kontanthjælp, mens de går i skole, og så har den gulerod, at de kan få fuld kontanthjælp, når de har taget en eksamen.
Skal lære at lære
En økonomisk gulerod giver dog ikke kompetencerne til at træde direkte ind i et skoleforløb. Derfor kan nogle have brug for forskellige forforløb, hvis den egentlige skolegang senere skal blive en succes.
– De har måske reelt ikke modtaget undervisning siden 4.-5. klasse. Og en del har været passive i mange år. Ud over dansk og matematik mangler de ofte helt basale kompetencer, så de ikke kan klare sig. De mangler viden om samfundet, naturvidenskab og den slags, siger Grete Kerrn-Jespersen.
Desuden skal de vænne sig til at gå i skole.
– De skal have stimuleret deres kognitive kompetencer, så de kan tage imod læring. Men det skal være tilpasset den enkelte, for de er jo voksne og har lært noget hver dag – bare ikke i en skole, siger Grete Kerrn-Jespersen.
Det er ikke nødvendigt at oprette nye undervisningstilbud, da undervisningen vil kunne rummes inden for de eksisterende tilbud som blandet rummer: FVU, AMU, FGU, TAMU, daghøjskoler, folkeoplysning og VUC.
– Der mangler et mål. Har du ikke 9 klasses afgangseksamen, skal du have retten til at arbejde frem mod målet. Det skal være din ret og gerne din pligt at deltage i undervisning, hvis du ikke kan forsørge dig selv, siger Grete Kerrn-Jespersen.
