Forberedende grunduddannelse har haft en svær start

Unge under 25, som af en eller anden grund ikke er i gang med en uddannelse eller har et job, kunne indtil 2019 begynde på en af flere forberedende uddannelser for at få bedre muligheder for at gennemføre en formel uddannelse.

Det kan unge stadig, men i 2019 blev flere mindre tilbud slået sammen til FGU (Forberedende Grunduddannelse), som var et helt nyt tilbud i Danmark. Uddannelsen kombinerer teori og praksis, og skolerne tilrettelægger individuelle forløb, som hjælper den enkelte elev til at udvikle sig på de områder, hvor der er brug for det.

Det var en god idé, siger Hanne Pontoppidan, som er formand for Uddannelsesforbundet, der organiserer underviserne på FGU.

– Grundlæggende er tanken rigtig. Man samtænker det almene og det praksisorienterede og giver plads til fordybelse. Det er rigtig godt, og det har der været bred enighed om fra begyndelsen, siger hun.

Hanne Fischer, direktør for FGU Vestegnen uden for København, bekræfter, at mange støtter tanken bag FGU.

– Der er stor politisk velvilje til projektet – det gælder partierne, kommunerne og både arbejdsgivere- og tagere. Man vil gøre noget for de 45.000 unge, som står uden uddannelse eller job, siger direktøren. Hun er også formand for direktør- og rektorkollegiet hos FGU Danmark, der er interesseorganisation for FGU-institutionerne.

Organisationen var ikke klar

Tre år efter, at skolerne slog dørene op for omkring 13.000 nye elever, kan man dog langt fra se tilbage på et forløb, hvor alt er gået glat. I startfasen var mange skoler ikke rigtig klar til de nye elever, fordi de nærmest skulle tage imod dem, samtidig med at de åbnede. Siden har der også været fyringer af undervisere flere steder.

– Alt, hvad der kunne gå galt, er stort set gået galt. FGU blev ”født”, uden at man havde gennemtænkt alt det institutionelle. Man var ikke opmærksom på, hvor krævende det var rent organisatorisk, siger Hanne Pontoppidan og peger på, at der også har været store udfordringer med it-systemer, som ikke fungerede.

Mia Uth Madsen er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som følger implementeringen af den nye skoleform. Hun peger på, at selv om der foregik et forholdsvis stort arbejde med at forberede den nye uddannelse ved at tage det bedre fra de tidligere skoleformer, blev det en kaotisk opstart.

– Lærere og elever blev lukket ind nærmest samtidig. Der var problemer med it, og fordi det gik stærkt, var der heller ikke styr på ting som rengøring alle steder. Samtidig skulle lærerne udvikle en ny didaktik og et nyt uddannelsestilbud, siger hun.

Højkonjunktur giver færre elever

Ikke alle problemer kan tilskrives startvanskeligheder. Både Hanne Pontoppidan og Hanne Fischer peger på, at der ikke er bevilget penge nok. Samtidig har der været højkonjunktur, hvilket har betydet, at der er kommet færre elever end forventet, fordi mange unge har fået job, selvom de ikke har en uddannelse.

Det har udstillet en svaghed i systemet. Skolernes indtægt er nemlig afhængig af aktiviteten, så færre elever har ført til fyringer blandt lærerne.

– Tilbuddet har været underfinansieret. Der er brug for, at man betaler, hvad det koster at indfri de politiske målsætninger. Det kræver flere penge, end der er bevilget nu. Vi skal akut have stoppet blødningen, og så skal vi have en finansiering, der gør skolerne mindre sårbare, siger Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet og uddyber, at skolerne skal have finansiering, som gør det muligt at tilbyde uddannelser også i en højkonjunktur. Hanne Fischer fra FGU Danmark er enig.

– Vi skal have en økonomisk model, der er mindre følsom over for konjunkturer. Det skal ikke være nødvendigt at fyre, for at institutionerne skal overleve, siger hun.

Flere diagnoser end forventet

Elevgruppen har været lidt anderledes, end man forudså på forhånd. Der har været en større andel med store udfordringer end forventet. For eksempel har der været flere med psykiske diagnoser end på de tidligere produktionsskoler. Det kan delvis tilskrives højkonjunkturen, som nu er på vej ned.

– De mere velfungerende unge, der kunne trække de andre med op, har ikke været der i så høj grad som forventet, blandt andet fordi de formentlig er i job, siger Mia Uth Madsen og tilføjer:

– En af konsekvenserne af den meget diverse elevgruppe er, at lærerne synes, det er meget svært at nå i mål med, hvad de gerne vil. De mangler tid til at arbejde med den enkelte, viser vores evalueringer.

Hanne Fischers oplevelser flugter med evalueringen. Som reglerne er nu, bliver eleverne visiteret gennem kommunen. En del kommuner har dog valgt at visitere de unge til kortere forløb på eksempelvis et halvt år, selvom skolerne i mange tilfælde vurderer, at eleverne ville have godt af længere tid på FGU. Og det er et halvt år, hvor de skal nå en del.

– Vi vil gerne være endnu mere rummelige. Der er læringsmål og bekendtgørelser, man skal leve om til, men en del af de unge har i virkeligheden også brug for et pusterum. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere plads til at give dem en pause uden de store krav, siger Hanne Fischer, som også gerne ser, at unge selv kan vælge FGU, uden at de først skal visiteres til det.

Eleverne er tilfredse

Når Hanne Fischer skal pege på, hvad der går godt, deler hun sit svar i to spor. Det ene går på det institutionelle, altså hvordan man får en ny type uddannelse op at stå over hele landet.

– FGU er en større uddannelsesreform. Det er en helt ny sektor og en helt ny uddannelse. Det gør man ikke fra den ene dag til den anden. Nogle eksperter siger, at det kan tage ti år, men jeg synes, at vi har fået meget af organisationen på plads, siger hun. Det andet spor handler om det pædagogiske område.

– Vi kan præsentere rigtig mange gode elevhistorier. Denne skoleform kan noget andet end andre i forhold til at være i øjenhøjde og tilrettelægge individuelle forløb, som passer til den enkelte, siger hun.

De flugter med evalueringerne fra EVA, fortæller Mia Uth Madsen.

– Der er mange succeshistorier om elever, der føler, at de bliver set, og at de bliver en del af et fællesskab, fortæller chefkonsulenten. Hanne Pontoppidan kender også evalueringen og glæder sig over tilfredsheden hos eleverne. Lærerne er dog ikke kommet sovende til de resultater.

– Generelt synes lærerne stadig, at tilbuddet er det rigtige, men de er trætte. De mangler tid til at udvikle det tilbud, politikerne har bedt dem om. For eksempel kræver det tid til at samarbejde, hvis man for alvor skal have teorien og det praktiske til at smelte sammen. Den tid har de ikke, og derfor er de frustrerede, men både lærere og ledere knokler virkelig, siger formanden for Uddannelsesforbundet.

Kilde: FGU Danmark