Klimakrisen er et faktum, og konsekvenserne ser vi allerede flere steder i verden. Derfor er emnet relevant at sætte øverst på dagsordenen, men det er langt fra let at fange læsere, seere og lyttere, når journalister bruger traditionelle metoder til at fortælle om problemerne.
– Klima er tidens vigtigste emne. Vi skal dække klimaændringerne og de politiske bestræbelser på en måde, som kan fange folk. Meget tyder på, at mange er trætte af at læse om skrækscenarier og dommedag, siger John Frølich, der er leder af Nordisk Journalistcenter.
Når man åbner en computer eller henter sin avis, er der ofte nedslående læsning, som at vi ikke længere kan nå målsætningen om, at temperaturen ikke skal stige mere end 1,5 grader i forhold til, da mennesker begyndte at påvirke verdens temperatur, at isen smelter, og havniveauet stiger. De historier skal stadig fortælles, men måske ikke på samme måde, forklarer John Frølich.
– Vi må engagere læserne på nye måder. Fortælle, at noget faktisk går godt, at vi kan handle. Vi skal skrive om, at man kan gøre noget, ellers bliver det ikke læst, siger han.
Nordisk Journalistcenter
Nordisk Journalistcenter er en non-profit organisation, der blev grundlagt i 1957. Målet var dengang – som nu – at styrke udviklingen af nordiske medier og journalistik gennem efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter for journalister og redaktører fra hele Norden, herunder Island, Grønland, Færøerne og Ålandsøerne.
Nordisk Journalistcenter (NJC) har base på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
Journalister har brug for nye redskaber
For at udvikle journalistikken om klimaet gik tre af de største spillere indenfor efteruddannelse af journalister i Norden i 2021 sammen i Nordisk Netværk for Innovativ Klimajournalistik. De tre institutioner er Nordisk Journalistcenter (NJC), der holder til på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, Medieinstituttet Fojo i Kalmar og Institutt for Journalistikk i Oslo.
Som en del af processen har de spurgt op mod 100 journalister, hvad de har brug for, hvis de skal blive bedre til at finde og formidle klimahistorierne.
Resultaterne er blandt andet, at de har brug for redskaber til at afdække kommuner og virksomheders klimaregnskaber. Samtidig har de brug for redskaber til at formidle historierne på nye måder. En del peger også på, at de gerne vil være bedre til at faktatjekke klimahistorier.
Det vil journalister som udgangspunkt altid, men det kan være ekstra svært indenfor klimaområdet, påpeger John Frølich.
– De fleste af os vil gerne bidrage til at afhjælpe klimakrisen, men som journalist skal man ikke stille sig foran en regerings klimakampagne. Man skal stadig være kritisk – også selvom man måske er enig i budskabet.
Fra lokaljournalistik til COP 28 i Dubai
Siden 2021 har netværket blandt andet afholdt en række seminarer og gennemført pilotprojekter. Samtidig er der foregået udviklingsarbejde, som i løbet af 2023 munder ud i tre vidt forskellige resultater:
1. Nye uddannelseskoncepter i innovativ klimajournalistik
Der er udviklet flere koncepter for efteruddannelse i innovativ klimajournalistik. De er rettet mod forskellige målgrupper. For eksempel er der udviklet et kursus for nordiske lokaljournalister, som interesserer sig for klimaet, men ikke er eksperter på området. Her får de blandt andet redskaber til at gå dybere ned i kommuner og virksomheders CO2-regnskaber og gennemskue, om de i stedet for reelt at bidrage til at afhjælpe problemer er i gang med ”greenwashing”.
Samtidig får journalisterne inspiration til, hvor de kan hente de gode lokalhistorier. Det kunne være ved et såkaldt Klimaatlas, som er udviklet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), hvor man blandt andet kan finde forudsigelser for, hvordan klimaændringer kommer til at ramme i den enkelte kommune.
Introduktion til Klimaatlas (dmi.dk)
– Så kan man som journalist i Kolding se de lokale udsigter og undersøge, om kommunen er i gang med de nødvendige initiativer for at klimasikre havnen, foreslår John Frølich.
2. En nordisk digital værktøjskasse til journalister
Den digitale værktøjskasse er ved at blive udviklet. Den kommer blandt andet til at indeholde adgang til databaser, hvor journalister kan generere nye oplysninger om blandt andet deres lokalområde, og links til eksempler på god formidling af klimahistorier. Det kan eksempelvis være denne meget roste webdok fra norske NRK, som med både tekst, billeder og video fortæller om konsekvenserne af klimaforandringerne i Norge.
Jakten på klimaendringene – Spesial (nrk.no)
3. Et fælles nordisk opvarmningsseminar til COP 28
COP 28 finder sted i Dubai. Som opvarmning til det bliver der den 12. oktober afholdt et opvarmningsseminar, som består af arrangementer i både Norge, Danmark og Sverige, hvor klimaspørgsmål og journalistik bliver behandlet. Undervejs bliver de tre arrangementer koblet sammen virtuelt, når klimaministrene fra de tre lande skal diskutere klimaspørgsmål.
Nordisk samarbejde giver ekstra perspektiv
At udviklingsarbejdet og de kurser for journalister, der følger i kølvandet, er et nordisk samarbejde er langt fra ligegyldigt, siger John Frølich.
– Man får et ekstra perspektiv på sagerne, for selvom vi har mange ligheder, har vi ofte lidt forskellig tilgang. Når det handler om klima, er det fra et dansk synspunkt interessant at samarbejde med journalister fra lande med arktiske områder, hvor man mærker klimaforandringer mere direkte end i Danmark, siger han.
Samtidig har det en nytteværdi, at journalisterne lærer hinanden at kende på tværs af landegrænserne.
– Man får på den måde nye kolleger. Det gør det meget lettere at få perspektiver fra andre lande med i sin journalistik, når det kun kræver, at man tager telefonen og ringer til sin kollega fra Sverige, som man kender i forvejen, siger han.
