Artikler fra NVL
Ekki er nauðsynlegt að allir hafi sömu skoðanir til þess að þeir finni fyrir samheldni. Nordplusverkefnið Borgaravitund i fullorðinsfræðslu (e.Citizenship in adult education) miðar að efla virkni í samfélaginu á meðal þátttakenda í norrænni fullorðinsfræðslu.
Nogle mennesker har en udviklingsforstyrrelse, som gør det så svært for dem at bruge tal, at de kan betegnes som talblinde. Det giver store problemer i skolen og i hverdagen. Forståelse for problemerne kan dog hjælpe de talblinde.
Jag ser det som en stor lekplats för vuxna som är intresserade av att leva lite annorlunda, säger projektkoordinatorn Viviane Straub. Suderbyn ekoby på Gotland är en oas av allehanda alternativa odlingar, men störst betydelse har ändå social hållbarhet. I det lilla samhället lever man utifrån sociokratins principer.
Man behöver inte alltid tycka samma sak för att känna gemenskap. Nordplusprojektet Citizenship in adult education siktar på fler aktiva medborgare bland kursdeltagare på Nordens vuxenutbildningar.
For tre år siden blev FGU indført som et tilbud til unge under 25 år uden uddannelse eller job. I uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at tilbuddet er det rigtige. Starten har dog været præget af problemer.
Lärandecirkel och kompetenssäkring genom validering var i fokus under ett seminarium i oktober som arrangerades av utbildningsbyrån på Åland tillsammans med NVL.
– Dialog är en viktig del av allt bildningsarbete. Vi vill därför föra fram dialogens betydelse, säger Julia Hemgård som är ansvarig för projektet Dags att prata.
Lucas Hasselblatt arbetar inom den finländska politiska orgaisationen Svensk Ungdom. Han deltog i en lyckat samtal om migration som ordnades av Dialogpaus.
Opiskelupaikkoja aiotaan siirtää suurkaupungeista pienempiin kaupunkeihin osana poliittista suunnitelmaa. Uudistuksesta on monenlaisia mielipiteitä riippuen siitä, katsotaanko sitä Kööpenhaminan vai eteläisen Jyllannin näkökulmasta.
Skortur á tækifærum til þess að læra færeysku á stafrænum vettvangi, fá námskeið í tungumálinu og of mikið af dönsku kennsluefni valda útlendingum vandræðum við aðlögun að færeysku samfélagi. Þetta kemur fram í rannsóknum sem kynntar voru á málþingi í Þórshöfn um inngildingu og aðlögun.
Som en del af en politisk plan bliver uddannelsespladser flyttet fra de største byer til de mindre. Om det er positivt eller negativt, afhænger af, om man ser det fra København eller Sønderjylland.
Manglende muligheder for at lære færøsk på digitale platforme, for få sprogkurser og for meget dansk undervisningsmateriale gør det svært for udlændinge at blive integreret i det færøske samfund. Det viser forskning, som blev præsenteret på et seminar i Tórshavn om inklusion og integration.