Dårlige oplevelser med skolegang og eksamen med efterfølgende modvilje mod næsten alt, der minder om uddannelse. Sådan ser virkeligheden ud for nogle af de kursister, som dygtiggør sig i dansk, engelsk eller matematik på VUC Storstrøm, der har afdelinger på Sydsjælland, Lolland og Falster.
Derfor er tilgangen, som kursisterne møder, også væsentligt anderledes end den de oplevede, da de gik i skole. Først og fremmest foregår undervisningen i mange tilfælde slet ikke på skolen, og samtidig er undervisningen direkte rettet mod de opgaver, kursisterne skal bruge i deres job, fortæller Rasmus Kjær Kristiansen, der er udviklings- og erhvervschef på VUC Storstrøm.
Han bruger ansatte fra sosu-sektoren på Lolland som eksempel. En del af dem har udfordringer med at skrive dansk, og derfor volder det dem problemer, når de skal dokumentere deres arbejde.
– Vi underviser ikke i dansk, men i dokumentation. De får undervisning, som er målrettet netop deres arbejde, og gør dem bedre til deres arbejde. Samtidig bliver de også bedre til dansk, mens de får en positiv skoleoplevelse, siger han.
Det gør en stor forskel, at kurset handler om at opnå nye kompetencer i stedet for at sende det signal, at kursisterne lidt sent i livet skal lære noget, som de egentlig skulle kunne på forhånd.
– En af vores konsulenter plejer at sige, at man aldrig ville sige til ledere, at de skal på lederkursus, fordi de er dårlige ledere. De skal lære om strategisk ledelse eller forandringsledelse. Til gengæld siger man nogle gange til folk, at de skal på kursus, fordi de ikke er så gode til dansk. Det gør vi ikke. Vi siger, at de for eksempel skal være bedre til dokumentation, siger Rasmus Kjær Kristiansen.
Perspektivet er vendt om
VUC tilbyder en række uddannelser. Der er en stor HF-del, hvor eleverne får en gymnasial uddannelse. Samtidig er der en række kurser, der kan opkvalificere både unge og voksne i grundlæggende færdigheder. Engang var næsten alle deltagere på disse kurser udenfor arbejdsmarkedet. Siden 2016 er der blevet skruet op for det erhvervsrettede fokus, så omkring hver tredje kursist i dag er i arbejde. Kurserne er basis-uddannelse. Kursisterne kan modtage ordblindeundervisning eller FVU (Forberedende Voksenundervising), hvor de kan dygtiggøre sig i fagene digital, dansk, engelsk og matematik.
Det var det medarbejderne fra Ældre og Sundhed i Lolland Kommune gjorde, og forløbet var målrettet netop dem, så de blev undervist efter underviservisningsmateriale, som er udviklet særligt til medarbejdere, så de kan blive bedre til at bruge deres it-systemer og dokumentere deres arbejde.
– Undervisningen går ikke ud på at kunne lave de rigtige bøjninger. Men man lærer også at lave de rigtige bøjninger og bruge de rigtige ord, så man bliver bedre til at dokumentere. Perspektivet er vendt om, så det er deres faglighed, der bliver styrket, siger Rasmus Kjær Kristiansen.
Virksomheder skifter sprog
Andre arbejdspladser i lokalområdet lever af turister, og da der ikke er langt til Tyskland, er der mange tyske turister. Derfor er det oplagt, at medarbejderne bliver klædt sprogligt på til den opgave. Et andet eksempel er, at nogle virksomheder indfører engelsk som virksomhedssprog.
– Det kræver noget, hvis man pludselig skal til at tale engelsk eller læse en manual om sikkerhed på 230 sider, selvom man ikke har brugt sproget særlig meget, siden man gik ud af skolen. Så målretter vi et forløb efter deres behov, siger Rasmus Kjær Kristiansen.
Kursisterne har altid mulighed for at afslutte et forløb med en prøve. Det er dog de færreste, der vælger det.
– For langt de fleste handler det ikke om at få papir på noget. Det handler om at lære noget, de skal bruge i deres arbejde, men mange oplever også en forskel i privatlivet. De bliver bedre til at læse og kan for eksempel bedre læse deres beskeder i e-Boks, fortæller han.
Kursisterne står ikke i kø
Selvom både virksomheder og den enkelte medarbejder har gavn af medarbejdernes udviklede kompetencer, står virksomhederne ikke i kø for at sende sine medarbejdere på efteruddannelse.
Det skyldes blandt andet travlhed.
– Vi skal have 12 kursister på et hold for, at det kan løbe rundt. Mange firmaer har svært ved at finde afløsere for så mange, så det kan være svært at hive dem ud af produktionen, siger Rasmus Kjær Kristiansen.
Generelt er det vanskeligt at få især små virksomheder til at arbejde strategisk med efteruddannelse, fortæller han.
– Virksomhederne kan godt se værdien, men nogle gange ser de den først, når det næsten er for sent, og de står med en ny maskine, som de ikke kan bruge eller lignende.
En anden udfordring ligger hos kursisterne.
Mange af dem har haft dårlige oplevelser i skolen. Derfor har de nu en opfattelse af, at uddannelse ikke er for dem. Det kræver noget af underviserne at gøre dem trygge, siger Rasmus Kjær Kristiansen og tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring for underviserne.
– Undervisingen skal tilrettelægges på en helt anden måde, end man gør traditionelt. De har fået en konsulentrolle, hvor de i høj grad skal indrette sig efter den enkelte virksomhed. Det har været svært, men medarbejderne er heldigvis gode til det nu, siger udviklings- og erhvervschefen.
