Insekthoteller. Flasker med pant. Biodiversitet. Sådan lyder tre emner i forløb, som lærerstuderende har gennemført med elever i 3. klasse i Viborg Kommune.
På læreruddannelsen på VIA i Skive kan man vælge profilen ’Outdoor og Grøn Balance’, og forløbene i Viborg er bare ét eksempel på, hvordan studerende på den jyske professionshøjskole sætter bæredygtighed i centrum.
Det har man gjort i flere år, men som noget nyt er det et krav. Sidste år blev det en del af bekendtgørelsen for læreruddannelsen, hvor der står, at uddannelsen skal forberede de studerende på “at virke aktivt, selvstændigt og ansvarligt i udvikling af folkeskolen i henhold til folkeskolens formål og i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv.”
Skive havde allede bæredygtigt fokus
På VIA University College i Skive bliver lærerstuderende gennem projekter klædt på til at undervise i bæredygtighed, fortæller Peer Daugbjerg, som er forskningsleder for programmet Matematik og naturfagsdidaktik i VIA UC og også underviser i biologi på læreruddannelsen i Skive. For nogle år siden indførte VIA – som er en stor professionshøjskole med uddannelser i Region Midtjylland – at de enkelte læreruddannelser skulle have profiler. En blev for eksempel målrettet efterskoler, en anden idræt, og i Skive oprettede man blandt andet profilen Outdoor og grøn balance, der arbejder med udeskole, outdoor, bæredygtighed og grøn omstilling.
– Så vi var egentlig i gang, inden den nye læreruddannelse kom. Vi vidste godt, at den var på vej, men ikke hvornår eller hvordan den ville komme til at se ud. Da vi så, hvad den rummede omkring bæredygtighed tænkte vi: Vi fortsætter det, vi allerede har sat i gang, fortæller han.
Skal blive trygge ved at undervise
Som navnet på linjen indikerer, beskæftiger undervisere og studerende sig også med friluftsliv og forskellige udeskoleaktiviteter.
Det har ikke altid noget med bæredygtighed at gøre, men ofte, for det kan sagtens kombineres, siger Peer Daugbjerg.
– Vi har sat en overskrift på fra en ældre beskrivelse af grundskolefaget natur/teknologi. Det er ”menneskets samspil med naturen”. Det kan være forskellige samspil. Det kan være pædagogisk samspil med naturen i relation til friluftsliv, men også i relation til bæredygtighed. Vi prøver at holde en meget bred forståelse af bæredygtighed, siger Peer Daugbjerg og tilføjer, at målet er at gøre de studerende trygge ved at undervise i bæredygtighed og give dem værktøjer til at gøre det oplevelsesbaseret og interessant.
– Vi kan alle sammen samle plastikaffald, og så skal vi sortere det. Men det er også vigtigt at forklare, hvad plastik bliver brugt til i vores hverdag, og hvilken type produktion det indgår i, så man tegner et lidt større billede. Det er i hvert fald noget af det, vi prøver at få talt frem og få til at fylde noget, siger han.
Og så er vi fremme ved eksemplet fra Viborg i indledningen. Den oplevesesbaserede tilgang bliver ført ud i livet i forbindelse med emneuger for alle dagtilbud og skoler i kommunen. Under overskriften Grønne Sammen dykker de børn og voksne ned i grøn omstilling og bæredygtighed. Det er en oplagt mulighed for at skolerne samarbejder med de lærerstuderende, som udvikler flere forløb om blandt andet biodiversitet, der er målrettet forskelige målgrupper.
– Skal børn i 3. klasse lære om biodiversitet, skal de gøre noget med deres krop. Derfor skulle de danse som bier eller finde ting, som var gode at bygge insekthoteller af. Det var voldsomt engagerende for børn i den alder. Vi prøver at vise måder at gøre det på sammen med børn, siger Peer Daugbjerg og tilføjer:
– Sigter man på lidt ældre børn, kan man have dybere refleksioner om handlinger og holdninger. Man kan tale med dem om, hvordan man kan påvirke folk – kombinere indsigt og holdning.
Bæredygtighed i flere fag
På læreruddannelsen i Skive ligger aktiviteterne, der handler om bæredygtighed langt hen ad vejen udenfor de ordinære fag. Derfor kunne der være en risiko for, at undervisere og studerende oplever, at når aktiviteten er vinget af, så behøver de ikke beskæftige sig med bæredygtighed resten af tiden. Det er dog ikke tilfældet, fortæller Peer Daugbjerg.
– Bæredygtighed står som et tema, som alle fag i uddannelsen skal beskæftige sig med. Det står i fagbeskrivelserne. Det vil sige, at det skal være tænkt ind, når mine kolleger underviser i eksempelvis dansk, engelsk eller pædagogiske fag.
Det er en del af tankegangen på uddannelsen, at det ikke kun er få undervisere, som skal stå for det bæredygtige perspektiv.
– Derfor har vi trukket en håndværk og designunderviser ind på profilen sammen med undervisere i samfundsfag og idræt. Man kan risikere, at det bliver en boble, hvor enkelte beskæftiger sig med bæredygtighed, men vi prøver at gå den modsatte vej, hvor de her undervisere også fungerer som ambassadører overfor resten af uddannelsen, siger Peer Daugbjerg.
Ser effekter om mange år
Hvilken effekt initiativerne har på de studerende, er ikke noget, man forsøger at måle. Alligevel er der fremgang at spore.
– Vi kan se, at en del af de studerende engagerer sig i aktiviteterne, og de begynder også at italesætte det som noget, de vil have med ind i deres lærergerning. Så vi skærper deres opmærksomhed på, at der er et felt, som skal inddrages i en tidssvarende skole, siger Peer Daugbjerg og tilføjer, at når man uddanner lærere, er det et helt generelt vilkår, at effekterne stort set aldrig kan aflæses på kort sigt.
– Formålet er, at de senere skal bruge deres viden om bæredygtighed i deres undervisning. Reelt ser vi derfor først effekterne om mange år, når deres elever kommer ud af skolen. Vi kan måske kigge tilbage, når vi er gået på pension og se, om det er lykkedes, siger han.
