Er sproget en udfordring, kan det give problemer med at lære matematik. Det kender man alt til på erhvervsskolen Turun ammatti-instituutti i Turku i Finland. Især på afdelingen for social og sundhed kommer mange af de 1.400 studerende fra andre lande end Finland. I Finland er der stor mangel på arbejdskraft, så både den enkelte studerende og samfundet har stor interesse i, at de bliver uddannet. Samtidig er der forholdsvis strikse krav til, at de består faget matematik, hvilket skyldes, at de blandt andet skal give medicin til borgere, så det er helt afgørende, at de kan lave de nødvendige udregninger.
– Det er et krav, at de består prøverne i matematik for at gennemføre uddannelsen. Det giver en vis tryghed for de borgere, der senere eksempelvis skal have medicin, som de har målt af. Hvis de studerende ikke kan matematik, kan vi ikke lade dem fortsætte studiet, fortæller Kalle Ojanen, som er uddannelseschef på afdelingen.
Inddeler undervisning i fire niveauer
Skolen venter ikke bare på, at prøver viser, om de studerende består. Den yder en stor indsats for at tilrettelægge undervisningen, så den er tilpasset de studerendes niveau. Derfor deler man opgaver og læremidler op i fire niveauer, som eleverne i grove træk kan passes ind i. Det er:
- Let sprog og lette matematiske problemer.
- Let sprog og svære matematiske opgaver.
- Svært sprog og lette matematiske opgaver.
- Svært sprog og svære matematiske opgaver.
Målet er, at eleverne stille og roligt skal flytte sig til den sidste kategori, men inden de er nået dertil, deler man klassen op i fire hold, der netop passer ind i de fire kategorier. De fleste studerende, som ikke er født i Finland, begynder med en af de to kategorier, hvor sproget er let.
– Find mere inspiration om matematikundervisning på siden ”Nordisk konference om voksnes matematiklæring 2022”.
Skærer overflødig tekst fra
Helt konkret laver man opgaverne sprogligt lettere ved at skære i teksten, fortæller Kalle Ojanen.
– Normalt fortælles der meget i forbindelse med opgaver i eksempelvis lægemiddelregning. Der er information om, hvor patienten bor, hvor gammel han eller hun er og anden information, som selvfølgelig er vigtigt ude i virkeligheden, men i opgaverne med let sprog, tager vi det unødvendige ud. Det er beskrevet med få ord, så det for eksempel fremgår, at man skal lave procentregning, fortæller han.
Viser det sig, at elevers udfordringer ikke kun skyldes, at de som udgangspunkt taler et andet sprog, men har generelle indlæringsvanskeligheder i forhold til at regne, læse eller skrive, kan skolen sætte ind med en anden indsats, hvor eleven tre dage om ugen i et halvt år udelukkende bliver undervist i læsning, skrivning eller matematik. I de to andre dage følger eleven den øvrige undervisning i faget, han er ved at uddanne sig i.
Alle skal på ret kurs
Som det er nu, vurderer lærerne, hvilken af de fire grupper den enkelte elev hører til. Men Kalle Ojanen håber, at skolen sammen med andre skoler i området i fremtiden får udviklet en test, som afgør, hvilken gruppe de passer ind i. Derefter kan de vælge et kursus, der skal bringe dem frem til næste niveau.
– Det skal være små skridt, så man hele tiden kan gå videre, siger Kalle Ojanen. Det afgørende er i virkeligheden ikke, hvordan eleverne bliver dygtigere til matematik, men at flest muligt kommer på ret kurs i forhold til det fagområde, de er ved at uddanne sig inden for, siger uddannelseschefen.
– Det spiller ikke den store rolle, om man skal gå en lille omvej og have ekstra undervisning. Her er det vigtigst, at de selv forstår, at der er noget, de ikke forstår, siger han og tilføjer, at det både kan være undervisere eller andre studerende, som hjælper elever til at komme til erkendelsen.
– Læs også artiklen ”Matematik kan understøtte demokrati”.
