Forskningscirkler – en udviklingsstrategi

Erfaringer fra et aktuelt forskningscirkelarbejde om fravær på sprogskoler

 
Forskning peger på, at kursisternes målorientering i forhold til uddannelsen spiller en betydelig rolle for fraværet. Foto: Yadid Levy/norden.org Forskning peger på, at kursisternes målorientering i forhold til uddannelsen spiller en betydelig rolle for fraværet. Foto: Yadid Levy/norden.org

Af Bjarne Wahlgren og Maria Marquard

I efteråret 2020 mødtes skoleledere fra seks sprogskoler for i fællesskab at blive klogere på, hvordan de kunne nedbringe fraværet blandt kursisterne på deres skoler. Rammen for arbejdet var et forskningscirkelforløb, der var initieret af Nordisk netværk for voksnes læring, NVL. Den danske koordinator fra NVL og en forsker fra Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, DPU, var cirkelledere.

Hvad er en forskningscirkel?

En forskningscirkel er en arbejdsform, der tager udgangspunkt i et i fælles overordnet problem, der er aktuelt for deltagere i deres egen praksis. Gennem erfaringsudveksling og dialog udvikler deltagerne i fællesskab nye måder at løse problemet på. Ideerne afprøves og nye erfaringer dannes. Erfaringerne perspektiveres med forskningsbaseret viden om mulige problemløsninger.

I forskningscirklen deltog følgende skoler:

Slagelse Sprogcenter med fokus på implementering af uddannelsesplaner

Lær Dansk Midt-Øst med fokus på målorientering og mestring-kompetence

SPEAK Hellerup med fokus på differentierede indsatser og progression

Lær Dansk Ringkøbing/Skjern/Thisted med fokus på visualisering af målbilleder og delmål

Give-Grindsted med fokus på tydeliggørelse gennem individuel uddannelsesplan

Vestegnens Sprog og Kompetencecenter med fokus på tilbagemelding fra kursister
 

Forskningscirklen i praksis

Konkret gennemføres en række cirkelmøder, hvor deltagerne identificerer, præciserer og diskuterer deres udfordringer. Resultatet omsættes til konkrete aktiviteter, som deltagerne gennemfører og afprøver i egen praksis. På de efterfølgende møder udveksler deltagerne erfaringer om, hvad der er kommet ud af aktiviteterne, og aktiviteterne justeres på den baggrund. I forløbet får deltagerne tilført forskningsbaseret viden, som kan kvalificere aktiviteterne. Gennem erfaringerne fra de konkrete aktiviteter genereres ny viden i en kontinuerlig proces gennem hele forløbet.

Det aktuelle forskningscirkelarbejde for ledere ved danske sprogskoler strakte sig over lidt mere end et halvt år. Der blev gennemført fem cirkelmøder på Zoom. Hvert møder varede mellem to og tre timer. Deltagerne valgte et fælles fokus for aktiviteterne nemlig, hvordan synliggørelse af fraværet over for den enkelte kursist kunne reducere fraværet. Mellem møderne arbejdede lederne med dette fokus gennem kontekstuelt forskellige aktiviteter.

Hvad er der kommet ud af arbejdet?

Der er almindelig enighed blandt cirkeldeltagerne om, at det har været givende at deltage i arbejdet. Det har været inspirerende og motiverende, og det har givet indsigt i, hvordan man konkret kan arbejde med nedbringelse af fraværet gennem synliggørelse. Fx har man sammen med kursisterne synliggjort fraværsstatistik, deres mål med uddannelsen, deres progressive læreproces og tydeliggjort planerne for undervisningen. Man har synliggjort kursisternes forestillinger ved at spørge dem, bl.a. gennem spørgeskemaer.

Arbejdet har også givet ny viden om, hvad der er vigtigt, hvis forskningscirklen skal give brugbare resultater. Det er skabt praksisbaseret viden om fravær, og der er skabt ny viden om cirkelarbejde.

Mere viden om viden om fravær

Forskning peger på, at kursisternes målorientering i forhold til uddannelsen spiller en betydelig rolle for fraværet. I cirklen blev der derfor arbejdet med, hvordan man styrker målorienteringen. Konkret blev der arbejdet med, hvordan man sætter delmål, som er realistiske. Det blev diskuteret, hvordan kursisterne bedst kunne inddrages i at sætte mål for deres egen læreproces. Hvordan får man kursisterne til at sætte sig realistiske delmål, som de internaliserer og derfor efterlever?

I cirkelarbejdet blev der i forlængelse heraf peget på betydningen af, at kursisterne havde en oplevelse af, at de mestrede det, de lærte. Kursisterne skulle have en oplevelse af progression. De skulle være bevidste om, at de faktisk blev bedre. Det var derfor et spørgsmål om, hvordan man kunne klargøre det for kursister, så de selv oplevede og blev motiveret af fremgangen.

På skolerne og i cirklerne blev der endvidere arbejdet med individuelle uddannelsesplaner. Hvilket indhold skulle de have? Hvordan skulle lærerne og ikke mindst kursisterne tage ejerskab til planerne? Det blev diskuteret, hvordan man konkret gennemførte samtaler med kursisterne om, hvordan de forholdt sig til planerne. Der blev talt om, ’hvordan man konkret fik kursisterne ind over’ arbejdet med undervisningsplanen.

De sociale relationers betydning

Det er velkendt, at de sociale relationer i undervisningen spiller en væsentlig rolle for kursisternes fravær. Man møder frem, hvis man føler sig velkommen og godt tilpas, og hvis man oplever, at man er en del af et fællesskab. Man bliver væk, hvis det sociale miljø ikke er attraktivt. I cirkelarbejdet blev der gjort erfaringer med, hvordan man skabte tættere sociale relationer mellem lærer og kursist. Der blev arbejdet med, hvordan man – gennem spørgeskemaer – fik en bedre pejling på, hvordan kursisterne opfattede deres fravær. På den baggrund fik cirkeldeltagerne ny indsigt i betydningen af ’den gode stemning’, men samtidig også viden om at fraværsbegrundelserne er differentierede mellem hold og niveau.

Det er velkendt, at det er vigtigt, at den enkelte kursist ’bliver set’, altså at det ikke er ligegyldigt, om man er der eller ikke er der. Her kommer arbejdet med undervisningsplanerne igen ind i billedet, da de kan anvendes som udgangspunkt for samtalen. Den aktive deltagelse kan blive en del af samtalen på baggrund af kursistens egne mål og drømme på den ene side, og forhindringer for at møde frem på sprogskolen på den anden. Planen er et værktøj til at ’forventningsafstemme’ på baggrund af kursisten egne opfattelser.

Et teoretisk perspektiv på fravær

Et element i cirkelarbejdet var udviklingen af en fælles forståelse af, hvordan man kunne se på fravær og frafald. Baseret på erfaringer fra tidligere arbejder med frafald blev begrebet ’vaklen’ eller ’vakle-teorien’ introduceret. Teorien peger på, at når beslutninger om fravær tages af kursisterne, vil beslutningen blive påvirket af forskellige ofte modsatrettede forhold. Det er styrken af de respektive forhold, der afgør, om kursisten møder frem eller bliver væk. Teorien angiver en måde at se frafaldet på, som kan være nyttig i den konkrete situation, hvor man skal forstå frafaldet. Teorien er et eksempel på, at systematisk viden hentet fra en anden sammenhæng kan bidrage til at perspektivere det aktuelle cirkelarbejde. Cirkeldeltagerne gav udtryk for, at en sådan perspektivering var inspirerende og nyttig.

Et praktisk perspektiv på fravær

De forskellige aktiviteter og tilgange i cirkelarbejdet, hvor nogle centrale forhold er nævnt her, giver en række bud på, hvordan der på den enkelte skole kan arbejdes konkret med synliggørelsen af frafaldet – og hvordan man på den baggrund kan handle.

Set fra et perspektiv kan man sige, at den generelle viden, som blev fremlagt og diskuteret på cirkelmøderne, for så vidt er velkendt – både i almindelighed og for cirkeldeltagerne. Men pointen med cirkelarbejdet er, at man afprøver, hvordan de generelle principper konkret realiseres i praksis. Hovedformålet med denne proces er ikke at genere teoretisk ny viden, men at generere viden om, hvordan den teoretiske viden konkret kan implementeres i praksis. Hvad kan man gøre, og hvordan ser det ud til at virke?

Hvad er vigtigt i cirkelarbejdet?

Der var som skrevet enighed om, at arbejdet i forskningscirklen var konstruktivt. Hvad var det, som deltagerne fremhævede som vigtigt?

Først og fremmes giver cirklerne anledning til at reflektere over det, man gør. Til daglig reflekterer vi allesammen mere eller mindre over det, vi gør. Det centrale i forskningscirklen er, at refleksionen er systematisk og kollektiv. Man skal reflektere over gjorte erfaringer, og man skal skrive om dem, og man skal kunne fortælle andre om dem. Refleksionen får en særlig dybde og bliver særlig lærerig, når man skal fortælle de andre deltagere om de erfaringer, man har gjort.

For det andet skaber cirkelstrukturen en ramme for arbejdet. Det, at man er en del af et fælleskab, som man skal udveksle erfaringer med, giver det ’ekstra lille puf’. Det gør, at man tager sig tid til refleksionen i hverdagen. Man får på den måde prøvet sine tanker og erfaringer af i forhold til andres erfaringer.

Det tredje forhold, som deltagerne fremhæver, er, at man kan hente direkte inspiration fra de andre deltagere til at gøre noget nyt på egen skole. Fx tages en skoles erfaringer med spørgeskemaer som en måde at kortlægge kursisternes reaktioner op på en anden skole. Fx overføres erfaringer med at udarbejde og synliggøre en undervisningsplan til andre.

Forudsætninger for det gode cirkelarbejde

Med baggrund i det konkrete cirkelarbejde kan vi konkludere, at der er nogle forudsætninger, der skal være til stede, hvis arbejdet skal fungere hensigtsmæssigt. Erfaringerne viser, at progressionen i udviklingen forudsætter en villighed og en evne til at indgå i en dialog med andre og en villighed til at lytte og lære. Det kræver også, at deltagerne i er i stand til at reflektere over det, de gør, og hvad der kommer ud af det, de gør.

Det er en forudsætning for cirkelarbejdets succes, at der er en fast struktur for arbejdet: faste veltilrettelagte møder med et planlagt indhold og en klar mødestruktur. Ligeledes er det vigtigt, at der er cirkelledere, som kan sikre fastholdelsen af strukturen og kvaliteten i arbejdet med indholdet.

Det er også vigtigt at sige, at der kræves kontinuitet i arbejdet, hvis der skal opbygges en fælles fortrolighed og fælles forståelse blandt deltagerne. Her er erfaringerne fra det konkrete cirkelarbejde mindre positive. Der var – interessant nok i forhold til cirkelarbejdets tema – et ret stort fravær. Flere deltagere havde vanskeligt ved at få cirkelmøderne til at hænge sammen med de konkrete forhold på egen skole, der ofte var presset på tid og ressourcer. Af de oprindelige otte skoler forlod to skoler cirkelarbejdet undervejs, og to skoler var mindre aktive. Når man etablerer forskningscirklen, kræver det altså en afklaring af, om der på skolerne vil være de nødvendige ressourcer til at deltage aktivt i cirkelarbejdet.

Forskningscirklen kan gennemføres virtuelt

Forskningscirkelforløbet blev gennemført som et online forløb med forholdsvis korte tidsrammer for møderne, hvilket gør, at struktur, vedholdenhed, fastholdelse af aftaler og en tydelig facilitering bliver særligt vigtige faktorer. Både deltagere og facilitatorer oplevede, at dialog, samskabelse af ny viden og læring fungerede overraskende godt online for de deltagere, der var til stede og gennemførte forløbet. Flere deltagere udtrykte, at onlineforløb gør deltagelse lettere og mere realistisk end, hvis alle møder var fysiske. Især når deltagerne kommer fra hele landet.

Forskningscirklen er virkningsfuld kompetenceudvikling

Hvis deltagerne har de rette forudsætninger, hvis arbejdet struktureres korrekt, og hvis deltagerne har ressourcer til at aktiv deltagelse, kan forskningscirklen være en effektiv udviklingsstrategi for institutionen og en virkningsfuld kompetenceudviklingsproces for deltagerne. Det er den, fordi det er konkrete problemer, der tages op, og fordi der arbejdes med konkrete aktiviteter, der søger at løse problemerne. Problemerne gennemarbejdes og problemløsninger afprøves i praksis. Gennem afprøvningen udvikles skolernes praksis gennem nye aktiviteter, og deltagerne får praksisbaseret viden om og erfaringer med, hvordan de kan håndtere problemerne.